Rajas hvalpe

 

 

Natten mellem den 24. og 25. oktober fik Raja 4 skønne hvalpe.

 

 

 

Raja havde været urolig hele aftenen. Hendes temperatur var faldet, så vi forventede at der snart ville ske noget. Kl. 01:30 faldt Raja i søvn. Og da hun sov roligt, besluttede vi os for at gå i seng i håb om at få et par timers søvn, før det gik løs.

Kl. 02:00 vågnede vi ved det første hyl fra Raja. Vi fik hurtigt gjort klar til fødslen. Raja kæmpede længe med de første veer, men kl. 03:15 så Bonnie dagens lys.

                     Bonnie 

 

Den næste time gik Raja uroligt frem og tilbage. Veerne var helt forsvundne, men hun havde det dårlig. Kl. 04:20 fik hun pludselig kraftige veer igen, og efter at have presset 3 - 4 gange blev Choko født.

Choko                            

 

Den næste hvalp kom hurtigt. Toffie blev født ca. 20 minutter efter Choko

Efter den tredje fødsel blev Raja helt rolig. hun slikkede de små, ammede og faldt derefter i en dyb søvn. V i mærkede forsigtigt på hende, men var lidt i tvivl om, hvorvidt der var en mere eller ej.

Efter en time, hvor Raja havde sovet tungt, blev vi enige om, at fødslen måtte værre overstået. vi gik derfor godt udmattede i seng igen.

                             Toffie

 

Klokken var blevet 05:45, da vi endelig fik lagt os. en vi nåede kun lige at få lukket øjnene, da der lød endnu et hyl fra Raja, der igen havde fået veer. Hun kæmpede i godt og vel 25 minutter, så var Malte født.

Så var det endelig overstået, og Raja var blevet mor til en tæve og tre dejlige hanner. Nu kunne vi endelig gå i seng meget udmattede, men en oplevelse rigere.

Malte                              

 

 

 

>

     17 dage gamle.

     De har nu fået øjne, og er begyndt at kravle rundt

 

 

 

4 uger gamle

 

 

Alle 4 er begyndt at gå rundt. Det er svært at få alle 4 ben samme vej, så der bliver hurtigt brug for en lille middagslur eller en tår mælk hos mor, der tålmodigt lader dem komme til.

 

Fire små personligheder.

 

 

Bonnie er den eneste pige i flokken. Hun er den mest nysgerrige, og vil gerne udforske nye områder. Hun kaster sig frygtløs ud i at forcere forhindringer for at nå sit mål. Men hun er også den mest morsyge, og bliver hurtigt utryg, hvis Raja ikke er i

nærheden

 

 

Malte er flokkens lille tyksak. Han tager alting med ophøjet ro, og deler ikke de andres eventyrlyst. Han vil hellere tages op og putte i armene. Han elsker at ligge og blive nusset.

  

 

Toffie er en rigtig dejlig dreng. Hans bedste ven er Choko. De to elsker at putte og sove tæt med hinanden. De leger også rigtig meget sammen. Når Bonnie er på udflugt i huset, følger de hurtigt efter.

.

 

Choko elsker ligesom Toffie at ligge tæt, når de skal sove. Han er den i flokken, der brokker sig mest, når noget ikke lige går, som han forventer, og går ikke af vejen for at hyle højt, når han er utilfreds, især når han vil have mælk hos Raja. Hvis Raja ignorerer ham, så opgiver han som regel ret hurtigt igen, og kaster sig ud i leg med Toffie

 

 

20/12

 I dag var vi hos dyrlæge for at blive vaccineret og chippet,

 

21/12  

Så flyttede den første hvalp hjemmefra. Toffies nye familie hentede ham i dag

 

30/12

I dag fik Choko et nyt hjem. Han er kun flyttet en kilometer væk ,så vi ser ham nok en gang imellem.

17/1

I dag fik Bonnie og Malte deres anden vaccine.

 

 

Malte er efterhånden blevet en selvstændig lille fyr.

Efter hans brødre er flyttet hjemmefra, er han blevet mere udfarende. Han elsker at komme ud og gå tur, og han bliver glad og ivrig, hver gang han oplever noget nyt..

Vi har stadigvæk ikke fundet et godt hjem til ham.

Det undrer os lidt, at han er den sidste tilbage, for han er absolut den mest kælne og kontaktsøgende af alle hvalpene.

 

 

Det var meningen, at vi ville beholde Bonnie, men er nu kommet til den konklusion, at det ikke er nogen god ide, da vi ikke tør løbe risikoen for at hun ved et uheld bliver parret med sin far.

Derfor har vi besluttet, at hun skal sælges.

Det er en svær beslutning, for hun er en sjov og glad lille hund, der kommer springende når man kalder på hende.