Udstillingsregler

 

Kaniner, der skal udstilles på en af Danmarks kaninavler forenings udstillinger, skal være øremærket i højre øre med et 4 cifret avlernummer og kuldmærkning i venstre øre, der er et valgfrit nummer på mindst 3 cifre.

 

Det er en forudsætning at kaniner, der skal udstilles er sunde og raske. Højdrægtige hunner må heller ikke udstilles.

 

Kaninen skal være over 6 måned gammel, hvis den skal udstilles med henblik på at få en stambogsregistrering..

Dyr mellem 4 og 6 måneder kan udstilles som ungdyr, men ikke opnå registrering.

 

Kaninerne kan udstilles som enkeltdyr, stammer eller grupper.

·          En gruppe består af 3 hunner eller 3 hanner

·         En stamme består af 1 han og 2 hunner

 

En voksen ensfarvet dværgvædder bliver bedømt efter følgende skala og max point fordeling

·         VÆGT                                                         5 POINT

·         RACEPRÆG OG PRÆSENTATION       20 POINT

·         KROPSFORM                                            40 POINT

·         PELSENS TÆTHED                                  10 POINT

·         PELSENS KVALITET                               10 POINT

·         FARVE                                                        10 POINT

·         KONDITION OG PLEJE                           5 POINT

 

Pointskala for kappetegnet dyr

·         VÆGT                                                         5 POINT

·         RACEPRÆG OG PRÆSENTATION       20 POINT

·         KROPSFORM                                            20 POINT

·         PELSENS TÆTHED                                  10 POINT

·         PELSENS KVALITET                               10 POINT

·         TEGNING                                                   10 POINT

·         FARVE                                                        20 POINT

·         KONDITION OG PLEJE                           5 POINT

 

 

 

Ungdyr mellem 6 og 12 uger kan udstilles som ungdyrsamling i en gruppe på 3 – 5 kaniner, såfremt dyrene er kuldsøskende. De bedømmes som en helhed, så de får kun et katalog­nummer og de skal kunne gå i samme bur.

En hun med unger kan udstilles, når ungerne er mindst 5 uger og højst 8 uger gamle. På nogle udstillinger skal ungerne dog være mindst 6 uger gamle. Hunnen bliver ydelses­bedømt efter følgende skala

·         HUNNENS KONDITION                         20 POINT

·         ANTAL UNGER                                        20 POINT

·         KULDETS ENSARTETHED                     30 POINT

·         UNGERNES KONDITION OG PLEJE    30 POINT

En Dværgvædder skal have mindst 4 unger for at opnå maksimum point. Der trækkes 2 point for hver unge der er mindre i kuldet. Ungerne skal have samme farve som moderen. Dette gælder dog ikke kappetegnede dyr, der gerne må udstilles med helfarvede og kappetegnet unger i samme kuld

 

Det er vigtig for at opnå gode udstillingsresultater, at de udstillede dyr er velplejet og i god foderstand. Neglene skal være nyklippet, og dyrene må ikke have rindende øjne eller snue. De må ligeledes heller ikke være i fældning. Dette gælde dog ikke hun med unger, hvor der ses bort fra fældning.